Galleriet blev startet i 1987 i Baghuset, Valkendorfsgade 13. Udstillingerne har vekslet mellem national og international billedkunst og skulptur. Vor primære interesse er samtidskunst og her specielt det non-figurative og konkrete arbejde.

Blandt vore kunstnere kan nævnes Leif Kath, Torben Ebbesen, Margrete Sørensen, Kresten Havgaard, Mats Bergquist, Vagn Henriksen, og Maja Lisa Engelhardt.

Galleriet udstiller dog også moderne dansk kunst, hvor vores helte er Preben Hornung, Gunnar Aagaard-Andersen, Ib Geertsen og Richard Mortensen.
På den internationale front har vi udstillet Jim Dine, Sean Scully, Anthony Caro, Michael Goldberg og Cathrine Lee for at nævne nogle.

Maja Lisa Engelhardt har 2 store udstillinger i dette efterår. Den første på Sorø Kunstmuseum, ”Tidslighed”, der åbner 5. september og løber til 14. januar 2015. Den anden udstilling åbner på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig den 6. september – 14. december, med Maja Lisa Engelhardts illustrationer til nyudgivelsen af Biblen i anledning af Det Danske Bibelselskabs 200 års jubilæum. Til begge udstillinger udgives katalog.

 

Galleri Weinberger har planer om fremover at udvikle kunsthandelsdelen af galleriet.

Som det første tiltag vil vi dele galleriet op ved de 2 første udstillinger i efteråret. Stuetagen vil alene blive brugt som galleri, vedlagt invitation til Mats Bergquists udstilling med fernisering fredag den 29. august.  På  1. salen vil vi udstille værker, som vi har fået ind til videresalg.

 

Vi vil selvfølgelig videreføre vores engagement omkring den allerede eksisterende kunsthandel med navne som Gunnar Aagaard Andersen, Preben Hornung, Richard Mortensen og Søren Georg Jensen fra den hjemlige scene, samt den gruppe af internationale kunstnere vi har fulgt, - Jim Dine, Sean Scully, Anthony Caro og Frank Stella.

 

Derudover vil vi nu vise en række toneangivende yngre danske og internationale kunstnere, som vi har interesse for. Der vil primært være tale om arbejder til væggen, men også skulptur og fra tid til anden keramik.

 

PÅ Vores første udstilling i Weinbergers Kunsthal, UDSTILLER TAL R og Willy Ørskov. Nyt og lidt ældre, netop som vi forestiller os, at 1. salen skal tage sig ud. Der vil løbende blive skiftet arbejder ud, så når I er på tur i City, vil der ofte være nyt på 1. salen.

 

Vi glæder os til ferniseringen fredag den 29. august 2014  kl. 16 – 20, hvor vi håber at se rigtig mange af Jer.

 

Vi gør opmærksom på, at Ferniseringen også er startskud til vores deltagelse i Copenhagen Art Week. Det betyder at vi har åbent lørdag den 30. august fra 12 – 20, og søndag den 31. fra 16 – 18.